Om os

Midtsjælland Bilbrancheforening er en del af DBR - Dansk Bilbrancheråd.

Den vigtigste opgave for Midtsjælland Bilbrancheforening er at pege på løsninger af de problemstillinger og udfordringer som autoværkstederne i den frie autobranche møder, således at værkstederne er rustet til at kunne opfylde lov- og myndighedskrav, udføre og tilbyde optimale kvalitetsydelser, reparationer samt indgyde tillid og troværdighed til sine kunder.

Efter det frie værkstedsvalg, hvilket vil sige at garantien stadig gælder når bilen bliver serviceret på et DBR værksted, er det afgørende at autoværkstederne tilbyder sine kunder service af højeste kvalitet.
Midtsjælland Bilbrancheforening er til for at autoværksteder kan yde den bedste service for sine kunder.

Vi er dit lokale autoværksted
- der skaber tryghed for dig og din bil

Dansk Bilbrancheråd er bilbranchens talerør

Med knap 2.000 autoværksteder, bilforhandlere, tekniske skoler og andre professionelle virksomheder og institutioner med tilknytning til bilbranchen som medlemmer, er Dansk Bilbrancheråd med god afstand den største danske interesseorganisation i bilbranchen. Dansk Bilbrancheråds mål er at give alle vores medlemmer en professionel og personlig rådgivning, samtidig med, at vi arbejder på at forbedre branchens rammevilkår ved at gøre politikere og andre beslutningstagere opmærksom på vores mærkesager.



I forbindelse med klager eller tvist, henvises til ankenævnet for biler - www.bilklage.dk

Udviklet af seek4cars.net